sf
Søren Funch

Søren Funch er direktør og nyhedschef for Ritzau Finans og Ritzau. Søren Funch er Cavling-prismodtager, og han har været erhvervsjournalist i mere end 15 år for blandt andet Jyllands-Posten og Berlingske Tidende - kun afbrudt af en periode som korrespondent for Jyllands-Posten i Bruxelles.

hni
Henning Nielsen

Henning Nielsen er daglig leder af Ritzau Finans. Han er uddannet journalist med erfaring fra blandt andet Information og Ritzaus Bureau og har arbejdet med finansjournalistisk siden 1990.  Ud over at være leder af redaktionen og nyhedsredaktør dækker Henning Nielsen FLSmidth.

flt
Flemming Thestrup Andersen

Flemming Thestrup Andersen er oprindeligt bankuddannet, før han i 2001 tog et skridt over mod det journalistiske fag med ansættelse som økonom hos Bonnier Finans Information. Sidenhen var han med til at opstarte Direkt. På Ritzau Finans har han især ansvar for dækningen af selskaberne Vestas, NKT, Tryg og Rockwool.

mik
Claus Mikkelsen

Claus Mikkelsen er uddannet cand.merc i finansiering og souschef på Ritzau Finans. Han har tidligere arbejdet som chefanalytiker, aktiechef og aktiehandler. Claus Mikkelsen har været finans-journalist siden 1996. På Ritzau Finans dækker han blandt andet SAS, ØK, Topdanmark, Carlsberg, Unibrew og makroøkonomi.

jad
Jakob Dalskov

Jakob Dalskov er uddannet HA-Jur. Hans journalistiske hoved-interesse er  medicinal- og biotekselskaber, som Lundbeck, Novo Nordisk, ALK og Bavarian Nordic – selskaber han også dækkede, da han arbejdede på Direkt, før han kom til Ritzau Finans. Jakob Dalskov har desuden arbejdet for Bonnier og Bloomberg.

fk
Flemming Kruhøffer

Flemming Kruhøffer er finansuddannet med speciale i valuta, renter og derivater. På Ritzau Finans samler hans interesse sig om medicinalindustrien, Novozymes, tekniske selskaber samt valuta-markedet. Hans karriere tæller stillinger som Vice President for JP Morgan Chase i London og senioranalytiker hos Thomson Reuters.

bef
Bertil Fruelund

Bertil Fruelund er uddannet journalist med baggrund hos Direkt og en fortid som journalist i Montreal, Canada. Hans journalistiske interesseområder er hovedsageligt industriselskaberne, nye markeder samt international politik. Selskabsspecifikt dækker han A.P. Møller-Mærsk, TDC samt William Demant og GN Store Nord.

siv
Sine Schack Vestergaard

Sine Schack Vestergaard er uddannet journalist og BA scient.pol. Hun følger danske og nordiske banker, international finansiel regulering, makroøkonomi og dansk økonomisk politik. Basel-komiteen, bankpakker og økonomiske prognoser er blandt stofområderne.

mlu
Michael Lund

Michael Lund er uddannet cand.merc. i International Business og arbejdet som finansjournalist siden 2000 - først hos Bonnier og siden hos Direkt. Før dette beskæftigede han sig med forskellige former for markedsanalyse. På Ritzau Finans dækker Michael Lund shippingbranchen samt Chr. Hansen og Novozymes.

mat
Mathias Stigsgaard

Mathias Stigsgaard er uddannet journalist med en fortid på Nyhedsbureauet Direkt og Jyllands-Posten. Han dækker shipping- og vindmøllebranchen med særligt fokus på rederierne A.P. Møller - Mærsk og Torm samt Vestas. Derudover følger han udviklingen i Pandora og Rockwool.

mbk
Mikkel Brix Kvols

Mikkel Brix Kvols er uddannet journalist og har tidligere arbejdet på Nyhedsbureauet Direkt og Jyllands-Posten. Mikkel følger det danske aktiemarked tæt, med særligt fokus på rederierne, og holder desuden øje med den globale finansielle udvikling.